Sanselig udstilling i børnebiblioteket: Besøg billedbogen Ø
- Tid
- Hele dagen
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Østre Stationsvej 15, st.,
5000 Odense C - Stakitområdet i børnebiblioteket
Audience
BørnBibliotek
Hovedbiblioteket
Over sommeren kan du rejse ind i den ordløse billedbog Ø af forfatter Anna Jacobine Jacobsen på Odense Hovedbibliotek.
Ø er en ordløs billedbog, så det kræver at børn og voksne selv fletter en historie sammen ud fra de billeder, de ser. Bogen kredser om emner som fantasi, at længes efter nogen og ensomhed. Billedsiden i bogen er dyster, og der bliver leget med både perspektiv og farver i takt med at fortællingen udvikler sig.
Med udstillingen følger en stak af billedbogen Ø, som man er velkommen til at låne med hjem og udforske. Du kan også farvelægge din helt egen havfrue ved tegnebordet i børnebiblioteket.
Om Fang Fortællingen
Udstillingen er udlånt af det nationale bibliotekstilbud: "Fang Fortællingen". Fang fortællingen er en samling litterære udstillinger for børn, der sætter det visuelle, illustrative, immersive og sanselige i højsædet. Udstillingerne er skabt i samarbejde mellem folkebiblioteker og designere og rejser landet rundt for at åbne bøgernes verden for tusindvis af børn hvert år.
Lån og læs andre ordløse billedbøger