Det Hemmelige Selskab for Historie

I Det Hemmelige Selskab for Historie mødes vi lokalt på Odense Hovedbibliotek og taler om et historisk emne. I efteråret 2026 er tre gange planlagt med oplæg fra museumsfolk og historikere, der online fra deres skrivebord deler deres viden om dagens emne. Efterfølgende taler vi om det. 

Hvornår er det?

• Torsdag 17. september 2026, kl. 16.30 | Vestegnens historie - fra landboegn til velfærdsforstad
  Oplægsholder: Pauline Wedel Kaalund, historiker og museumsinspektør ved Kroppedal Museum
  Der hersker mange forestillinger og fordomme om, hvad Vestegnen er for et sted i dag. Men Vestegnen er måske dén egn i Danmark, der er mest repræsentativ for den politiske og kulturelle samfundsudvikling, vi ser gennem 1900-tallet i Danmark. Med udgangspunkt i Fingerplanen fra 1947 er oplægget en kort tour de force i Vestegnens omdannelse fra landbrugsområde til de nye forstæder, der var forankret i opbygningen af den moderne velfærdsstat.
• Torsdag 8.  oktober 2026,  kl. 16.30 | Forbudte bøger fra oplysningstiden til i dag 
  ved Dennis Meyhoff Brink, satireforsker, skribent og foredragsholder
  Bøger har været betragtet som farlige i århundreder – og bliver det fortsat i dag. Forsker Dennis Meyhoff Brink fortæller om, hvorfor kirker og stater har forbudt bøger, men også om hvordan forfattere og læsere har sneget sig uden om censuren. Vi skal høre om myndighedernes frygt for erotiske og satiriske bøger, og om hvordan de alligevel blev til forbudte bestsellere. 
  
  Dennis Meyhoff Brink har forsket i den europæiske religionssatires historie og senest i satiriske reaktioner på censur ved Københavns Universitet.
• Torsdag 19. november 2026, kl 16.30 | Hemmelighederne i de tyske bunkere på Vestkysten
  Ved Chrestina Dahl, phd. og museumsinspektør, Bunkermuseet – Vendsyssel Historiske Museum
  Efter Danmarks befrielse i maj 1945, kunne en hverdag i fredstid påbegyndes efter fem års besættelse. Der gik dog herefter en rum tid med at bringe bybilledet og hverdagen tilbage til normalen. Det gjaldt i særlig grad langs den jyske vestkyst, hvor der under besættelsen blev bygget store tyske anlæg som forsvar mod et angreb fra vest. Anlæggene var en del af forsvarslinjen Atlantvolden, der strakte sig fra den spansk/franske grænse i syd til Nordkap i nord. 
  Men hvorfor var Atlantvoldens bunkere så svær en størrelse at håndtere i tiden efter befrielsen? Og hvordan udviklede danskernes forhold til de bastante betonkonstruktioner sig sidenhen? 

Bemærk at man ved tilmelding, tilmelder sig alle tre datoer. Det er gratis, men der er begrænsede pladser.