Hele Danmarks meteorolog, Mikael Jarnvig, har i årtier guidet os gennem vejrets luner på tv-skærmen. Med en unik evne til at gøre komplekse emner forståelige og relevante tager han os med dette foredrag ind i en verden, hvor fakta og myter om klima og vejr skilles ad.
Under foredraget får vi indblik i, hvad vi faktisk kan forvente af fremtidens klima både i Danmark og globalt – og hvilke forandringer der blot er en del af naturens spil. Mikael Jarnvig forener videnskabelig indsigt med underholdende formidling, giver publikum både viden og stof til eftertanke.